Nyheder

Nyheder

Kortlægning og monitering samt spotsprøjtningskort tilbydes

De sidste 3 år har Albrecht Agro arbejdet med droneteknik og spotsprøjtningskort til at lokalisere og behandle specifikke ukrudtsarter i markerne. Der har været fokus på tidsler i korn og ukrudtsgræsser i frøgræs, men teknikken kan meget mere end det.

 

Erfaringer fra det 2-årige projekt i Partnerskab for Præcisionssprøjtning er medvirkende til, at jeg kan tilbyde denne ydelse som en del af planteavlernes værktøjer i præcisionsdyrkning.

 

Lige nu er der en aktuel ansøgningsrunde inden for Miljø- og Klimateknologi. Her kan man bl.a. få tilskud til kortlægning og monitering af ukrudt, samt få udarbejdet spotsprøjtningskort. Denne tilskudsrunde er i høj grad inspireret af de sidste års forsknings- og projektresultater. Tilskuddene er målrettet på teknologier til præcisionsbehandlinger, og de valgte teknologier skal efterfølgende kunne fremvises funktionsdygtige ved kontrol på bedriften. Mange tilskudsansøgninger sammensættes af flere forskellige teknologier i kombination og tilskud til ”kortlægning og monitering af ukrudt” via drone eller satellit teknik er ofte med.

 

Albrecht Agro tilbyder udarbejdelse af kortlægning og monitering som er tilskudsberettiget.

Standardtaksterne for tilskud til kortlægning og monitering med droner er:

Abonnement: 9.120 kr. pr år i en treårig periode.

Hektarpris for udarbejdelse af kort: 168 kr. pr år i en treårig periode.   

Der gives 40 % i tilskud til disse beløb.

 

Det er nødvendigt med et abonnement for at kunne samle dronebilleder og danne spotsprøjtningskort.

Prisen for et abonnement til en ejendom vil variere alt efter, om man ønsker sine data forbliver private, eller om de må deles med andre i en form for erfagruppe.

Prisen for overflyvning og monitering vil for den enkelte afhænge af arealet størrelse og placering.

Samlet set forventes det, at ydelsen kan tilbydes lidt lavere end de anførte priser i tilskudsordningen.

 

Ring eller skriv til Albrecht Agro for det konkret tilbud på din ejendom.